Infobrev 12. juli 2026
Kære vinbønder
Så har sommeren for alvor igen ramt Danmark, og nu er det anden gang i år, at temperaturen når op over og måske forbi de 30 grader.
Den årlige Picnic blev afviklet på en dag, hvor der flere steder blev slået varmerekorder, og i vores forening blev der også slået en rekord for antal tilmeldte deltagere: 44 gode mennesker havde tilmeldt sig i år, og det er altså en rekord, som vi er rigtig glade for. Dagen blev varm, Peter Henriksen sørgede for god mad, og vinen blev forsøgt kølet ned på mange forskellige måder. Sidst i dette infobrev finder i et par billeder fra dagen. Tak til alle jer, som deltog – vi glæder os allerede til næste års picnic, og Peter har igen lovet at stå for maden.
I sidste udgave af infobrevet skrev vi, at ”26” skal være et rekordår for ”Min Vinmark”. Ved udgangen af juni måned har vi allerede solgt lige så meget vin som i hele 2025. Det er vi i bestyrelsen rigtig glade for. Det skal dog ikke stopper her, vi kunne godt tænke os, at I vil være med at slå den gamle rekord fra 2019 på 5048 flasker. Vi har rundet næste 3.300 flasker, så der er et stykke vej endnu, men det bør være muligt, hvis salget fortsætter ud af samme spor i det næste halve år. Der er stadig en del af jer, som ikke køber, og hvis i igen begynder at bestille, så er det ikke et urealistisk mål at slå den gamle rekord.
Sommer betyder også at vi i en kort periode holder lukket på vores lager. Uge 30-31 er der lukket, og dermed bliver bestillinger heller ikke ekspederet. Men bestil gerne, og så vil jeres ordre blive behandlet lige så snart, vi er tilbage fra ferien.
Kommende begivenheder i ”Min Vinmark”
18 – 19. september – Spansk & Portugisisk Vinfestival 2026 i ”Pressen”. Skriv til følgende mailadresse, hvis du har lyst til at stå sammen med bestyrelse på messen. Der er to ”seetings” begge dage. De af jer, som allerede har talt med bestyrelsen om at deltage, skal også skrive til os: kim.madvig@gmail.com
29. oktober gentager vi et arrangement, som tidligere har haft rigtig mange deltagere, så vi prøver en gang til. ”Middag på Spiseloppen” på Christiania.
30. december åbner Søren og Marianne igen døren for os, så ”Vin Marken” kan afholde den årlige julestue hos ”IMPORTANTE”.
Mere information om begge arrangementer efter sommerferien.
Til sidst kommer her et godt råd, som vi får har haft med i et tidligere infobrev: Hvorfor er der bundfald i vinen?
Bundfaldet opstår helt naturligt ved, at vinen med alderen udvikler sig og udfælder lidt vinsyre, tanniner (garvesyre), farvepigmenter og bitte små fragmenter af gærceller, der ellers har været holdt i suspension i vinen. Disse fragmenter er normalt usynlige for øjet men ”klumper” så sammen med f.eks. tanniner og farvepigmenter. Først når disse ”klumper” bliver store nok, bliver de synlige for os og bundfældes.
Bundfald i en vin med lidt alder er faktisk et tegn på god kvalitet da det viser, at vinmageren har behandlet vinen skånsomt. De fleste supermarkedsvine bliver f.eks. både grundigt filtreret og kuldebehandlet for at undgå bundfældning i flasken, som mange forbrugere tror betyder at vinen er dårlig.
Bundfald er dog ikke så rart at drikke, så hvad gør man så?
- Stil flasken op (gerne dagen før men et par timer inden er som regel fint). Således samler bundfaldet sig i bunden af flasken.
- Åben flasken lidt forsigtigt så bundfaldet ikke bliver rystet rundt for meget.
- Dekanter den over på en karaffel: hæld stille og roligt nær en lyskilde og stop så snart vinen bliver grumset.
- Du kan også blot hælde den gennem et kaffefilter.
- Selv skænker jeg roligt direkte fra flasken, og holder så øje, når jeg når de sidste 5-10 cm af flasken.





Det var ordene for denne gang, god sommer. Med venlig vin hilsen, Sara, Bjarne, Michael, Per & Kim.
Infobrev 12. juli 2026 Read More »
