Ordinær generalforsamling i Min Vinmark ApS 23. april 2026

Referat

Der afholdtes ordinær generalforsamling i Min Vinmark ApS, CVR-nr. 28478087 for regnskabsåret 2025.

Formand Kim Nielsen bød velkommen og præsenterede den nuværende bestyrelse.

  1. Valg af dirigent og referent

Søren Zinck Fogde blev valgt som dirigent og konstaterede, at generalforsamlingen var rettidigt indkaldt ifølge vedtægterne. Annette Nørlund blev valgt som referent.

  • Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år

Året der gik siden sidste generalforsamling

  • 21. juni: Picnic i Haveselskabets Have
  • 19. – 20. september: Spansk & Portugisisk Vinfestival i ”Pressen”
  • 12. oktober: 15 års jubilæum afholdt på ”Ælsk”
  • 22. november: Julehygge hos ”Importante”
  • 5. marts: Middag på ”Spisehuset 1820”
  • 23. april: Generalforsamling i Studenterhuset

Kommende arrangementer i 2026

  • 8. – 9. maj: Tur til vinmarken & Tarragona
  • 27. juni kl. 13: Årets picnic i Haveselskabets Have, Frederiksberg Runddel
  • 18. – 19. september: Spansk & Portugisisk Vinfestival i ”Pressen”

Glimø Transport er flyttet fra Avedøre til Fabriksparken 1 i Glostrup.

Ligesom i Avedøre kan man selv hente bestilt vin, hvis man skriver det i bestillingen.

Sarah fortalte om høståret 2025

Efter to år med store tørkeproblemer, var vejret endelig med os, og der faldt en hel del regn i løbet af vinteren samt noget regn i juli-august. Temperaturerne var også generelt køligere i anden halvdel af året, hvilket havde stor betydning for vinstokkenes sundhed. I perioden fra høsten 2024 til høsten 2025 faldt der 623 mm regn. Det er næsten det samme, som faldt i de 2 foregående sæsoner sammenlagt. Det har dog ikke givet en særlig stor produktion af druer, da vinstokkene var stressede, og vandet primært gik til planterne og ikke druerne. Det betyder heldigvis, at vinstokkene er sunde og klar til en god høst i 2026.

Høstudbyttet i 2025 var derfor lavt, men bedre end året før.

Den første høst af Garnacha Preluda kom også i hus. Og iflg. Xavier har den vist, at den er god til det tørre klima i Terra Alta.

Desværre er ikke alt positivt. Beslutningen om podning af Cabernet Sauvignon-stokkene i 2023 viste sig at være rigtig dårlig timing, da den tørreste periode i nyere tid i Terra Alta begyndte lige netop det år. Vi har nu forsøgt at pode 3 år i træk, og vi har kun opnået en succesrate på 40-50%. Xavier og Rosa prøver igen lidt tidligere i dette forår, og håber på bedre held, da vi så kan undgå varmen i slutningen af maj.

Fra marken fortsætter Xavier og Rosa deres arbejde med at få vores vinstokke til at vokse sig sunde og raske, så de kan give druer af højst mulige kvalitet, og dermed de vine, vi nyder med stor fornøjelse.

Storyline – udvikling fra 2004 til 2026

Oversigt over salget

Rettelse i Segment C:  I 2023 var omsætningen 6% (ikke 60%)  

Et spørgsmål fra salen var, hvorfor vi sælger vi C-anparter? Svaret var: For at få mere salg og flere kunder i butikken.

Salget 2025 vs. 2024

Salget 2025 var det dårligste år, vi har haft nogensinde. Ikke særlig godt. 3.284 standardflasker mod 4.421 flasker i 2024. En tilbagegang på 1.137 flasker, hvilket vil sige ca. 2 paller mindre end sidste år. Vi kan sagtens producere flere flasker, men salget skal følge med. Der står en del vine hos Xavier, som vi skal have hjem. Vi skal også have solgt ud af gamle vine.

Gennemsnitsprisen var kr. 54,40 ekskl. moms på solgte vine (sidste år var det kr. 56,90 ekskl. moms).

Alle varianter falder i salg. Vi sælger stadig mest rosévine, og ca. 50% mindre hvidvine end rosévine. Der er et stort fald på Joven – ikke så stort fald på Crianza vine.

Sælg gerne vin til venner, og vi ønsker stadig af få nye anparter. Vær’ gerne ambassadører for de vine, vi har. Oplys gerne vores mailadresse info@minvinmark.dk til andre.

Spørgsmål: Der savnes foldere/visitkort om Min Vinmark. Bliver de genoptrykt, så vi kan dele dem ud? Bestyrelsen vil gerne have den re-designet og opdateret inden tryk af nye.

Bemærkninger og et hjertesuk fra bestyrelsen

Der er A, B og C anparter til salg. Vi har ikke nogen platform for, hvordan de kan sælges. Hvis I sælger jeres anpart, så fortæl det til bestyrelsen, så vi får korrekte informationer for alle anparter.

Spørgsmål ønsker fra generalforsamlingsdeltagere

Hvorfor skal man købe hhv. A, B og C anparter? Info om dette følger i næste nyhedsbrev.

Bliver der solgt anparter til vinsmagninger/firmaarrangementer? Ja, svarede Sarah. Der kommer af og til ønsker om vinsmagning. Vi bestræber os på at tage ud i efteråret.

Kan de – der ikke kan være med på den spanke vinmesse – måske deltage som frivillige i sådanne firmaarrangementer? Umiddelbart nej, svarer Sarah, som selv tager ud i vinklubber, hvor der ønskes temaer. Der er rigtig mange vinfirmaer om buddet, som gerne ind i virksomhedernes vinklubber, og konkurrencen er stor. Vinklubberne vil gerne have vinfirmaerne til at betale vinen, de ønsker PowerPoint-show med visuel effekt mm. Det er svært at honorere alle deres ønsker. Vi er primært en klub for andelshavere.

Kan vi investere i flere træfade for at få kraftigere vine? Nej, Garnatxa har dårligt lagrings-potentiale. Lige pt får vi ikke mere kraft med de druer, vi har på marken.

Der serveres vores nye Garnatxa i alle glas.

Beretningen blev godkendt.

  • Årsrapport med årsregnskab

Regnskabet for 2025 blev gennemgået i korte træk med resultatopgørelse og balancens aktiver og passiver pr. 31. december.

Bruttofortjeneste var kr. 9.125 i 2025. Det løber rundt, trods alt.

Arrangementerne løber lige rundt. Vi havde ekstra omkostninger, da vi betaler mere for lageret det nye sted (kr. 1.500 pr. måned – kan nok ikke fås billigere).

Registrering af C-anparter opgøres 1 gang årligt for at spare tid og penge.

Budget: Vi budgetterer i flasker. I 2026 har vi et ambitiøst håb om at sælge 4.000 flasker ift. 3.280 i 2025.

Regnskabet blev godkendt.

  • Anvendelse af underskud 2025 kr. 2.038. Overføres til næste år.
  • Valg af bestyrelse

Peter Henriksen udtræder af bestyrelsen.  Så der er 1 ledig plads, hvis der er nogen, som har lyst til at deltage i bestyrelsen. Ingen meldte sig som interesserede.

  • Valg af revisor

Revisionsfirmaet Redmark blev genvalgt.

  • Evt. forslag fra bestyrelsen

7.1 Beslutning om gældskonvertering: Omdannelse af C-anpartsindbetalinger til C-anparter. Ingen spørgsmål. Forslaget blev godkendt.

7.2 Vedtægtsændringer jfr. nye C-anparter: Forhøjelse af anpartskapitalen. Ingen kommentarer. Forslaget blev godkendt.

Der blev kort fortalt om Selskabslovens §58 a stk. 4 i forhold til, om der er ændringer af de registrerede oplysninger om selskabets reelle ejere. I 2025 har der ikke været ændringer.

  • Eventuelt

Spørgsmål: Vi har smagt forskellige vine i aften. Hvad med at skrive vores nye årgange ind på Vivino om vinenes karakteristika. Hvis vi alle bedømmer dem, bliver der opmærksomhed om vores vine.

Sarah: Godt forslag. Der skal tages flaskefoto – semiprofessionelt – som skal indsendes til Vivino. Forsøg at scanne vinene, så vil det være en hjælp. Giv’ nogle stjerner. Og evt.: ”Den er god til det her mad”. ”Dejlig vin” kan man også skrive (hvis ikke man er kreativ).  Skriv hvor du har købt vinen. Sarah nævnte desuden, at importører kan betale for at markedsføre deres vine via Vivino.

Sarah fortalte om ny 2023 Pondus Garnatxa – 100% Garnatxa

Lagring: 100% af vinen er lagret 6 måneder på brugte, franske egetræsfade (225 L) fra Château Palmer, 3. Cru Classé slot i Margaux, Bordeaux. Fade fra absolut top-bødkere, såsom Séguin Moreau, Boutes og Demptos. Det er kutyme at anvende brugte fade til vine på 100% Garnatxa for ikke at overdøve druens røde frugtnoter.
Længden af fadlagring er egentlig nok til, at vinen kvalificerer sig til Crianza-status, men pointen med at skrive Crianza på etiketten er at indikere overfor kunderne, at der er tale om en vin med et længere lagringspotentiale. Men grundet Garnatxa-druens naturligt lave indhold af tanniner, giver den ikke vine, der egner sig til lang lagring, medmindre den blandes med andre tanninrige druer, såsom Cabernet eller Syrah (Carignan har ok medium tanninindhold).
Efter endnu 4 måneder på tanke, fik vinen en meget let filtrering inden aftapning på flasker ultimo marts 2025.

Vinene vil gerne ligge længe efter transport (de får ”køresyge”).
Introtilbud kr. 110 (normalpris kr. 125).
Bemærk at vinen er i lidt dyrere flasker end normalt, og etiketten er også ny og flot.

Afslutning og tak fra dirigent og formand kl. 19.40.

Søren Zinck Fogde, dirigent                                                      Kim Nielsen, formand

Scroll to Top